Hvor hurtigt internet har en husstand egentlig brug for?
Det korte svar er: mindre end de fleste tror. Og det koster penge at tro noget andet.
Hastighed er det eneste tal, der for alvor bliver markedsført på internetabonnementer. 1000 Mbit lyder bedre end 300, og 300 lyder bedre end 100. Men de færreste husstande bruger den hastighed, de betaler for, og springet koster typisk mellem 50 og 100 kroner om måneden.
Det er værd at regne efter, før man opgraderer. Og det er værd at sammenligne på, hvad abonnementet koster over hele det første år og ikke kun på tilbudsprisen. Du kan se hvad bredbånd koster lige nu i en oversigt, hvor tilbudspris, normalpris og oprettelse er lagt sammen.
Hvad kræver tingene faktisk?
Her er de reelle krav. De er lavere, end markedsføringen antyder.
- Web, mail og sociale medier: 5 Mbit/s
- Musikstreaming: 1 Mbit/s
- Video i HD: 5 Mbit/s
- Video i 4K: 25 Mbit/s
- Videomøde: 3 Mbit/s i upload
- Online spil: 3 Mbit/s, men lav svartid
Fire personer, der streamer 4K samtidig, kræver omkring 100 Mbit/s. Det er et scenarie, de færreste husstande har ret ofte.
Det betyder ikke, at 20 Mbit er nok i dag. Antallet af enheder er steget kraftigt, og der er sjældent kun én ting i gang ad gangen. Men springet fra 100 til 1000 Mbit mærkes ved store filer og ved mange samtidige enheder. Ikke ved almindelig streaming.
Upload er den oversete halvdel
Alle taler om downloadhastighed. Det er upload, der afgør, om andre kan se og høre dig på et videomøde, og hvor lang tid det tager at lægge en video op eller køre en backup.
Fiber giver typisk samme hastighed begge veje. Kabel-internet giver ofte 1000 ned og 100 op. Det er rigeligt til videomøder, men mærkbart, hvis der arbejdes med store filer.
Arbejder man hjemmefra flere dage om ugen, er upload vigtigere end den sidste tredjedel af downloadhastigheden.
Prisen er sjældent det, der står
Næsten alle bredbåndsabonnementer sælges med en kampagnepris, der løber tre til seks måneder. Derefter stiger den til normalpris, og det sker automatisk.
Et abonnement til 99 kroner om måneden i tre måneder og 299 kroner derefter koster i gennemsnit 249 kroner over et år. Ikke 99. Har det samtidig et oprettelsesgebyr på 299 kroner, ender gennemsnittet på 274.
Sammenligner man kun på månedsprisen, ser markedet billigere ud, end det er. To abonnementer med samme skiltpris kan sagtens være over tusind kroner fra hinanden over et år.
Tre poster der ikke står på skiltet
Routerleje. Nogle abonnementer inkluderer routeren. Andre udlejer den for 25 til 50 kroner om måneden. Over et år er det op til 600 kroner.
Oprettelse og fragt. Fra nul til 299 kroner i oprettelse, plus op til 99 kroner for at få udstyret sendt. Ved seks måneders binding svarer 299 kroner til 50 kroner oveni om måneden.
Den ikke-returnerede router. Returneres lejet udstyr ikke ved opsigelse, opkræves det til fuld pris. Det koster typisk mellem 1.000 og 2.000 kroner og er den letteste udgift at undgå.
Wi-fi er oftere problemet end forbindelsen
Føles internettet langsomt, er det sjældent abonnementet. Det er som regel routeren eller dens placering.
En router fra før 2019 kører Wi-Fi 5 eller ældre. Med en gigabitforbindelse er den flaskehalsen, og en opgradering af abonnementet vil ikke kunne mærkes.
Test det med et netværkskabel direkte i routeren. Får du den hastighed, du betaler for, er forbindelsen i orden, og problemet sidder i wi-fi. Mange udbydere skifter routeren gratis, hvis man beder om det.
Kort sagt
Vælg hastighed efter antal enheder og efter om der arbejdes hjemmefra. Ikke efter det højeste tal i prislisten.
Sammenlign på hele det første år, hvor tilbudspris, normalpris og oprettelse regnes med. Og tjek adressen først, for bredbånd er det eneste abonnement, hvor den afgør, hvad der overhovedet kan leveres.
